Efter vi tog afsked med Siem Reap var det tid til en kort – og behagelig flyvetur til Kuala Lumpur. En rejseform, der pludseligt føltes som ren luksus ift. til de bumlebusser og tog etc. som vi hidtil havde stiftet bekendtskab med på vores rejse.

På vej ind til Kuala Lumpur

 

Allerede ved ankomsten til Kuala Lumpur lufthavn følte vi os lidt tilbage til civilisationen igen, og taxi-turen ind til Kuala Lumpur (en tur på omkring 60 km) bekræftede os i den følelse. Her var jo ren og pænt! Ikke noget skrald og gammelt plastic, der lå smidt i rabatten. Så allerede dette var en kæmpe omvæltning, og det skulle hurtigt vise sig, at Malaysia er et ganske veludviklet og dejligt land. Ikke at Vietnam og Cambodja ikke er dejligt, men her er det bare på en anden måde.

 

I Kuala Lumpur havde vi tre dage og disse dage gik generelt med lidt sightseeing, men også shopping, som der var rig mulighed af. Kuala Lumpur er en pulserende storby; en rigtig asiatisk én af slags med vilde blinkende farver, mange skyskrabere, en særlig udstråling af velstand og samtidig også diverse opmærksomhedskrævende gadesælgere og taxichauffører som hele tiden prøver at sælge dig noget. Vi var bestemt kommet til noget helt andet end Vietnam og Cambodja.

Petronas Towers

Den første dag gik med en tur til Petronas Towers, de berømte tvillingetårne, som er Kuala Lumpurs flotte vartegn. Petronas er et malaysisk olieselskab, som man ser mange steder i gadebilledet, og i selve Petronas Towers er der et stort shoppingcenter i bunden på 5-6 etager, med alskens forbugervarer, og det var på tide at supplere lidt op med nogle fornødenheder, da vi har haft svært ved at finde varer som sko og tøj i Vietnam og Cambodja, da udvalget er begrænset eller kan være kopivarer.

Petrosains

I shoppingcenteret var også et slags eksperimentarium, som vi besluttede os til at besøge. Stedet hed Petrosains. Det er sponseret af Petronas, og det kommer lidt til udtryk igennem turen rundt i dette oplevelsescenter. Først er der emnet om rumfart, hvor der ses på forskellige effekter i rummet samt nogle film optaget på Den Internationale Rumstation. Man kan prøve alt muligt undervejs til glæde for børn og barnlige sjæle. Senere i centeret kommer man forbi en forhistorisk sektion omhandlende dinosaurer, herefter en sektion omhandlende boreplatformer (så Petronas kan legitimere sig lidt), en sektion omkring Formel 1 (Petronas sponserer også dette) og ikke mindst en generel sektion om fysik, hvor der er masser af eksperimenter at prøve af. Vi var der i halvanden time, men kunne sagtens have fået op til tre timer at gå derinde.

Efter lukketid var i en tur ude i den store park ved siden af Petronas Towers, en dejlig, rummelig park med alle mulige tilbud til børn og voksne. En kæmpe legeplads, et vandfald med stort soppebassin samt diverse løberuter og udendørs motionsudstyr. Der manglede bestemt ikke noget. Vi spiste middag i en restaurant i Petronas Towers med udsigt til parken, hvor der kl. 20 var et flot vandshow henover springvandene.

 

Ud til KL Tower

Dag to tog vi på en længere tur ud mod KL Tower. Her i Kuala Lumpur er der som udgangspunkt et fint offentligt transportsystem – og så alligevel ikke. Disse monorails og metrotog som kører rundt er ikke offentligt byggede; de er private og der er derfor ingen sammenhæng med dem. Man er nødt til at gå rundt til de forskellige ruter og indløse nye billetter, hver gang man skal i en ny retning. Men for at komme til KL Tower var det nemmest for os at tage en taxi til et punkt på bagsiden, hvorfra vi så kunne gå op mod tårnet igennem en trætopsrute. Gangsystemet i træerne var sjovt og lå højt oppe, men var overstået på relativt kort tid.

Ved enden kunne vi ane at vi for alvor var kommet op i højderne og KL Tower var tæt på. Lige inden vi kommer op, tog vi også et besøg i Upside Down-huset, et hus hvor alting var på hovedet, og det kom er der nogle sjove billeder ud af.

 

KL Tower

KL Tower er et af verdens 10 største tårne; det er 420 meter højt og er sammen med Petronas Towers et af Kuala Lumpurs vartegne. Tårnet strækker sig opover alt andet i byen og er et besøg værd, da vi vurderede, at prisen for at komme op i Petronas Towers var for høj til vores smag. I KL Tower får man for 150-200 kr. (for os alle 4) rig lejlighed til at få en fin udsigt over byen. Enten på det lukkede dæk, hvor vi var eller på observationsdækket, hvor man kommer op i det fri, men til en højere pris. Der er også restaurant oppe i tårnet, hvilket vi dog heller ikke prøvede. Her i Malaysia er det sådan, at ved stort set alle attraktioner skal man have taget et billede foran en grøn skærm, hvorefter det så er meningen at man ved udgangen kan købe et fremkaldt billede for mellem 50 og 70 kr. KL Tower var ingen undtagelse. Dette var en lidt sjov gimmick, ikke fordi vi købte noget, men fordi man altid lige skulle hives til side, når vi ankom. Vi endte dog med at købe nogle billeder rundt omkring på turen, men Kl Tower var ikke stedet.

Her regner vi med at bo næste gang 🙂

Den høje udsigt over byen gav som nævnt et fint billede af byen, og vi kunne godt finde vores hotel, og andre punkter af vores interesse fra tårnet. Til prisen var det derfor et fint udgangspunkt at danne sig et overblik fra.

 

Chinatown

Fra KL Tower tog vi ud til Chinatown for at se os lidt omkring og fordi vi generelt var blevet lidt sultne. Det er sådan, at den malaysiske befolkning består af en stor blanding af folkeslag, herunder er kinesere og indiske efterkommere blandt de mere fremtrædende. I Kuala Lumpur ligger en lille enklave i byen, som vi måtte ud og se nærmere på, nemlig Chinatown.
Chinatown indeholder ikke noget helt vildt specielt, det er blot sjovt at gå rundt omkring de gamle kinesisk inspirerede bygninger, se de små gadekøkkener, hvor hele menuen står på kinesisk og så endelig at tage et smut op og ned af den centrale gågade, hvor alskens (kopi)-varer, kan købes for en pris, man selvfølgelig prutter om.
At prutte om prisen var vi dog trætte af, og da vi ikke havde brug for noget specielt, besluttede vi os for at spise frokost på en i Lonely Planet anbefalet syrisk restaurant kaldet Arabesque. Det fortrød vi bestemt ikke. For under 200 kr. samlet set fik vi diverse arabiske retter, herunder fladbrød, hummus, durum, mv. som vi spise os mætte i. Vi er vilde med mad, og arabisk mad står bestemt på listen – men vi nåede i øvrigt aldrig at blive vilde med det malaysiske køkken.

Fra Chinatown gik turen hjemad til hotellet, hvorefter det stod på afslapning ved poolen frem til aftenen, hvor vi gik ud og spiste.

 

Botanisk have og minizoo

Dag tre valgte vi at tage med en turistbus rundt på sightseeing i byen. Vi stod af ude ved den store botaniske have – en stor park, hvor man også kan opleve en sommerfugle-sektion, orkide-sektion samt en fugle-sektion, hvor fuglene befinder sig under et net, der er spændt ud over træerne i denne del af parken. Den botaniske have er smuk, fredfyldt og generelt et besøg værd at gå rundt i. Herudover ser man også en del aber rundt omkring.

Vi valgte dog ikke at besøge fugleparken, da vi læste en del dårlige anmeldelser om det på TripAdvisor, men vi spiste dog frokost på en restaurant lige ved siden af, og hvor forskellige flotte fugle kom op og satte sig på gelænderet, hvor vi sad og spiste. Ganske underholdende.

På vej tilbage mod turistbussen spottede vi en abe-familie på tur. Aberne var generelt et syn vi ofte stødte på her i Kuala Lumpur, og de var til stor underholdning for børnene.

 

Fra den botaniske have tog vi tilbage mod KL Tower, da vi havde lovet børnene en tur i minizoo – en lille zoologisk have lige ved siden af. Det var heldigvis godt, for vi var næsten helt alene og fik meget opmærksomhed fra de ansatte. Dette var især ift. at holde og fodre fugle, som var en sjov oplevelse for de fleste af os. Herudover bød stedet på mange små dyr som slanger, skorpioner, pungrotter, aber, vaskebjørne, kaniner og sågar to store skildpadder som ved første øjekast lignede to store sten, der bare stod på gulvet. Stedet var sjovt og underholdende, fordi man kunne røre og være tæt på mange af de fredelige dyr.

Vores sidste aften i Kuala Lumpur var på en restaurant inde i byen, der hed Greyhounds Café. En god café med lækker asiatisk inspireret mad (ikke malaysisk).

 

Vi tog afsked med Kuala Lumpur næste morgen, da vi skulle nå et fly til George Town, Penang.

 

Kuala Lumpur var i det hele taget en rigtig cool by, en dejlig ren by og ikke støjende på den kedelige måde, selvom der dog var en del vej- og metroarbejde i den indre by, hvor vi boede. Men vi kan sagtens finde på at vende tilbage hertil, nu hvor vi kender byen meget bedre og hvor vi har en god idé om, hvor der er sjovt at være og hvordan tingene fungerer.