Hoi An

Vi har haft nogle skønne og afslappede dage her i Hoi An. Vi valgte at forlænge opholdet med én ekstra dag, så vi nåede op på seks dages ophold, da vi dels har haft dejligt vejr og dels bare er kommet i et helt andet lavere gear efter de første 14 dags tid, hvor vi har følt, at vi med kun 2-3 dages ophold hvert sted ikke helt har kunnet falde til ro, før vi skulle tænke på det næste sted på vores rejse. Det har vi kunnet i denne by, og det var tiltrængt.

 

Hoi An er en gammel havneby, der ligger lidt syd for 17. breddegrad i Vietnam og den har ca. 120.000 indbyggere. I 1800-tallet blev den af både kinesiske og japanske købmænd anset for den vigtigste handelsby i hele Sydøstasien, hvor der især blev handlet meget med silke og krydderier. Men også keramik var en vigtig handelsvare i forhold til de asiatiske lande og lande lidt længere væk, og man har bl.a. fundet skibsvrag med keramik fra Hoi An så langt væk som Sinai i Egypten.

 

Herudover er byen i dag kendt for sin arkitektur og sin gamle by med de hyggelige små stræder samt de mange skrædderier, som er et levn fra byens status som gammel og vigtig handelsby. I den gamle by inde ved floden, må der ikke køre motorkøretøjer, hvilket giver byen en for os helt usædvanlig ro, og byen minder i det hele taget på en måde meget om en vietnamesisk udgave af Skagen.

Vores ophold i byen er bestemt ud fra alt det positive, vi har hørt om byen, og at den har lidt en blanding af det hele. Historie, gode restauranter, og rolige
omgivelser – samt ikke mindst
skrædderierne. De mange skrædderier i byen kan levere alskens slags manufaktur: Skjorter, bukser, jakkesæt, slips, kjoler, nederdele, kimonoer, osv. osv. Vi vælger at få taget mål og få produceret lidt forskelligt til os begge.

Under vores ophold fejres der Tét, dvs. vietnamesisk nytårsaften, som lægger sig op ad den kinesiske måde at fejre nytår. Det er hanens år, og rundt omkring i den smukt opdækkede by hænger masser af lanterner og indmellem ses en ballon, der forestiller en hane. Byen er meget befærdet i de aftener, hvor vi går rundt i byen og selvom man maser sig lidt rundt blandt menneskerne i de små stræder, så er det heldigvis noget andet, end at man hele tiden skal se sig over skulderen for at give plads til en scooter, der som tidligere nævnt ikke må køre i den indre gamle by.

Der sættes lys i floden, og der ønskes godt nytår.

 

Vi bor under opholdet hos Teagarden Homestay, som ligesom vores homestay i Hanoi er familiedrevet. Dette sted har for os været et fantastisk dejligt sted at være, da vi har nydt godt af eget badekar på vores terrasse på øverste sal, en dejlig kølig pool (som drengene virkelig har savnet), en rigtig sød familie samt smilende og venligt personale og så ikke mindst, de mange sjove dyr, som befandt sig på ejendommen. Udover 4-5 løsgående hunde, er der også en ged, en masse fisk og så et bur med en hvid due, en anden fugl af ukendt art, to skildpadder og så tre leguaner. 
Spøjs sammensætning, men hver dag passerer vi dette bur og kan konstatere, at de tre leguaner ligger ovenpå hinanden, som de stort set gjorde på samme måde, som dagen før.   Det bedste dyr vi møder en er lille bitte tre måneder gammel hundehvalp. Desværre kan vi ikke helt gennemskue racen, men det kan andre måske ud fra nedenstående billede? 

     

Manicure til Pernille – mens Martin får en full vietnamese massage.

Streetkitchen ved siden af vores homestay.

 

I Hoi An når vi også et få et par dage på stranden. Vi lejer et par cykler og cykler afsted til An Bang Beach. Bølgerne er høje og generelt frarådes badning derude, da vi ankommer. Temperaturen er på dette tidspunkt som en typisk dansk sommerdag omtrent 23 grader. Men børnene hygger sig gevaldigt, og vi får fin tid til at gå herude.


Køkkenskole

En af de sidste dage får vi også en halv dags tid til at gå med køkkenskolen, hvilket var den rigtig fin og meget kulinarisk oplevelse. Køkkenskolen er eget af Ms Vy, som ejer en række køkkenskoler, restauranter og tilmed har udgivet kogebøger med autentiske vietnamesisk cuisine.

 

Da vi ankommer bliver vi modtaget af en vært, som samler os og nogle flere personer og sætter os i en gruppe. Vi tager herefter ud på et marked, hvor vi på rent hold ser, hvor alle vietnameserne samt restauranterne får deres fødevarer og ingredienser fra. Mange mennesker hernede står op midt om natten, så de kan være klar allerede kl. 4 om morgenen, når markederne åbner. Vi kommer på denne rundvisning forbi fiskemarkedet, hvor der opbevares levende fisk (indtil de bliver solgt), kødmarkedet, frugt- og grøntmarkedet samt kolonial-markedet, hvor resterende behov til køkkenet opfyldes. Dette illustrerer på fin vis, at grossistledet er fuldstændig fragmenteret i modsætning til vores egen andedam. Folk sidder her hver dag  alle ugens dage og laver og sælger det samme – og køber man ikke hos person 1, så sælger person 2 ved siden af praktisk talt det helt samme. Konkurrencen er benhård på dette simple niveau. 

Citrongræs? Tjek.

 

Vi kommer tilbage til køkkenskolen igen, hvor vi går rundt indenfor og ser tilberedning af forskellig mad og forberedelser heraf, inden vi endelig kan gå ovenpå til et større klasselokale, hvor vi får muligheden for at tilberede tre retter mad med hjælp fra en instruktør,der står foran et slags kateter med de eksakte ingredienser, der står foran vores bord. Retterne vi skal lave er af lidt forskellige karakter indenfor det vietnamesiske køkken, men formålet er, at få en forståelse af, hvilke grundingredienser, de ofte bruger samt lave nogle populære retter; disse var grøn mangosalat, barbeque kylling, rejesuppe med wonton samt rispandekage. Mens Pernille og jeg tilbereder maden (vi har hver vores eget “kit”) spiller børnene yatzy, hvis de ikke indimellem stikker hovedet forbi og vil hjælpe med at skære, drysse, dosere eller hælde i forbindelse med madtilberedningen.
 Mellem hver ret får man selvfølgelig fornøjelsen at spise den. Alt i alt er køkkenskolen en sjov oplevelse for os og det vil vi ikke tøve med at anbefale til andre, der skal enten til Hoi An eller andre byer i Vietnam.

 

My Son

Næstsidste dag når også en enkel kulturel udflugt ud af byen – til det gamle tempelområde My Son. Disse hindu-templer daterer sig tilbage mellem det 4. og det 14. århundrede, og er dedikeret til ære for guden Shiva.

Vores herlige guide, Lee.

My Son-dalen var et sted for mange religiøse ceremonier under Champa kongedømmet såvel som gravsteder for kongerne. På et tidspunkt havde området omkring 70 templer og monumenter med forskellige vigtige historiske inskriptioner i Sanskrit og Cham-sprogene. Desværre blev en lang række af templerne nærmest tilintetgjort på bare én uge af amerikansk tæppebombning under Vietnamkrigen.

Spor af Shiva og andre hindu-guder

Der er heller ikke meget tilbage, da vi selv kommer ud og ser stedet for os selv. Vi går med guiden og gruppen rundt til tre forskelige sites i dalen, hvor vi får forklaret en del historisk omkring templernes indflydelse fra hinduismen og de guder og helligdomme, som hører med til denne religion. Det er desværre ikke noget specielt imponerende sted i det hele taget, da der er få templer tilbage pga. de heftige bombardementer. Hele området er med på UNESCOs liste over verdenskulturarv, men vi ser frem til Angkor Wat, når vi kommer til Cambodia.