Køreturen til Halong Bay

Vi vågner tidligt og får spist noget hurtig morgenmad, da vi bliver hentet af Oriental Cruise, som skal bringe ud os til Halong Bay. De har en stram tidsplan, og da vi også skal forbi to andre homestays/hoteller, skal de helst ikke blive forsinket. Så ind med os, og vi henter efterfølgende nogle seniorer, som viser sig at være fra hhv. Tyskland og Italien. Turen tager 3-4 timer inkl. en halv times pause undervejs og et hurtigt kig på gps’en siger, at der er omkring 170 km derud. Bilen kører i sneglefart ud af Hanoi, og selvom vi blot skal ud af byen, så er trafikken heftig her om morgen, hvor scooterne er over det hele både udadgående og især indadgående af indfaldsvejene.

 

Inden længe kommer vi mere ud af byen og kører snart på en vej, som ikke er en motorvej, men snarere en større slags hovedvej. Bilerne kører i højre side, men kører ellers som det passer dem, ligesom scooterne. Man gør opmærksom på sig selv vha. hornet, og så er det bare med at overhale, hvis tingene går for langsomt. Og det gør de ofte med den blanding af lastbiler, scootere, cykler og små vietnamesere med kærrer, som de trækker langs siden af vejen. At køre er ud over øjnene også en stor opgave for ørerne, så man kan orientere sig. Man tænker over, hvordan de en gang i fremtiden skal bruge elbiler, når disse former for biler ikke siger et kvæk på nær selvfølgelig hornet, som man må formode, bliver udviklet så det passer med lydniveauet hernede.

Undervejs på turen sidder man og betragter omgivelserne. Bygningerne og landskabet ligner umiddelbart meget hinanden. Man er ikke helt klar over, hvornår man kører ind i en landsby eller ej, da der hele tiden er bygninger og huse med spredte mellemrum – imellem disse er der bare land, som enten kan være bart eller dyrket, hvilket oftest er en rismark. Omgivelserne virker halvtriste med matte, slidte og trætte farver, men indimellem ses et hus eller bygning af nyere stand. Det vietnamesiske flag pryder mange bygninger og huse overalt, hvor man kommer forbi. Undervejs passerer vi nogle kommunale bygninger heriblandt skoler, og her er flagene på bygningerne suppleret med forskellige citater samt billeder af Ho Chi Minh.

 

Efter omkring fire timers kørsel er vi med middagstid ankommet til havnen ved Halong Bay, hvor cruise-skibene afgår fra. Havnen og selve byen er under udvikling, da man kan se, at de er igang med at opføre mange nye bygninger samt en stor forlystelsespark, som skal åbne i 2018. Hele havneområdet, hvor vi ankommer, virker som lidt af et mylder. Minibusser, der ankommer med turister for at sætte dem af og herefter tage dem tilbage til Hanoi, cruise-personale, der gør klar til at komme ombord samt små handlende, som håbefuldt prøver at sælge postkort, perlekæder og andet nips til sådan nogle som os. Det er med andre ord en kæmpe turist-industri at fragte turister til og fra bugten.

For at komme ombord på vores Calypso Cruise træder vi ud på en mindre landgangsbåd og så sejler man ud til selve cruise-skibet, hvor man træder ombord i skibets side lige over vandet.

Vores kaptajn, kok og tai chi-mester

Vores skib – Calypso Cruiser

Skibet består af tre etager, hvoraf tredje etage er selve dækket. Skibet er et fint, rustikt træskib med 12 kahytter, en restaurant/lounge samt et soldæk øverst, hvor udsigten over havet kan nydes. Vi bydes velkommen og finder vores kahytter, som er to kahytter med dør imellem sig. Kahytterne er rene og pæne. Skibet begynder at sejle, og snart er vi på vej ud i farvandet mellem de mange øer. I forbindelse med ombordstigningen på båden får vi også yderligere selskab; det er tre unge amerikanske backpackere.

 

Ud på Halong Bay

Selve Halong Bay er en del af Tonkin-bugten og er et stort farvand ud for Vietnam med omkring 2.000 småøer, som ser ud som om, de er skudt op ad havet, som en slags majskolber. Sagnet her i Vietnam siger, at for mange tusinde år siden spyttede den nedstigende drage perler ud af sin mund, hvormed hver perle dannede en ø. Den sande forklaring er nu, at jordskælv i tidernes morgen (mange millioner år siden) har formet dette landskab, da lava er trængt gennem havoverfladen og sidenhen er størknet på en sådan måde, at klipperne er blevet dannet. Ingen er disse øer er beboet af mennesker, men kun er dyr som slanger, aber og egern.

Efter frokost på skibet gør vi klar til første aktivitet. Det er et besøg på en fiskerlandsby samt en perlefarm. Vi bliver anbragt i en mindre robåd sammen med , og sejlet ud til fiskerlandsbyen der en flydende by, der ligger gemt og beskyttet tæt ved klipperne. Vi ankommer til den lille landsby og lægger til en mole. Der er virkelig ikke særlig meget at se. Ganske få beskedne træhuse præger billedet. Flere moler og gangbroer går i hver sin retning og langs gangbroer anes fiskenet, hvor de levende fangster kan opbevares i almindeligt havvand. I et af træhusene ses resterne af en skole, hvor fiskernes børn så sent som for to år siden sendte deres børn i skole. Børnene sejlede selv til skole. Regeringen hjælper nu fiskerne med at betale for børnenes skolegang på fastlandet. Skolelokalet bestod af nogle pulte, en tavle, nogle gamleskolebøger og så i hjørnet – selvfølgeligt – et billede af onkel Ho. Vi går lidt rundt på træbroerne og betragter fiskenettene og de mennesker, der arbejdere herude. De er selvfølgelig ludfattige og har ikke andet i deres liv, end at fiske og sælge deres fangst inde på fastlandet. Dette flydende landsby er det sted, hvor de bor, og det sætter tingene i meget i relief, at de lever så simpelt og primitivt i forhold til vores eget velstående hjemland.

 

Perle-farmen

Vi sejler i robåd videre mod perlefarmen, der er et andet område iblandt klipperne, som ligger flydende og beskyttet ligesom fiskerlandsbyen.Den består af nogle få bygninger, heriblandt en bygning, hvor der er forarbejdning og herudover et stort rum med udstillinger af diverse perlesmykker (halskæder, ringe, øreringe, etc.) Selve processen i perledykningen sker ved at der dyrkes et meget stort antal østers af forskellige størrelser på farmen. Disse østers bliver undervejs taget ind til undersøgelse. Denne undersøgelse sker ved, at en assistent langsomt åbner en østers, tager perlen ud, vurderer perlens stand og herefter sætter perlen i østersen igen.

Så selve processen er meget langsom og de fine og lidt større perler kan godt have været udviklet over flere år. Perlerne udvikler deres farve alt efter hvilken østers, hvilket farvand og hvor lang tid de ligger. Sorte perler er meget sjældne. Det er kun omkring 10% af perlerne, der bliver brugt til smykkeindustrien, mens 20% af disse bliver brugt til lidt billigere smykke- og tøjproduktion (bijouteri).

 

Efter endt besøg sejler vi i robåden tilbage mod vores lille motorbåd, som skal bringe os tilbage til cruiseren. De amerikanske backpackere er med i vores båd, og vi får en snak omkring deres syn på Trump. De er begge to unge og veluddannede, kommer fa hhv. Pennsylvania og South Carolina, og de skal om få måneder begge starte i offentlige stillinger indenfor teknisk innovation i Washington D.C. De er begge imod Trump, men har samme holdninger og forklaringer for valgets udfald, som dem vi ellers har læst os frem til i Danmark. Et protestvalg og et udtryk for, at mange i USA er frustrerede over tingenes tilstand. Vi spørger dem om det logiske i, at Hillary Clinton havde fået flest stemmer ift. Trump, men ikke vandt valget. Hertil forklarer de, at det er sådan, at valgmandsstemmerne skal ses som en vægtning af stemmerne i forhold til staternes størrelse. Så mindre stater også har en forholdsmæssig rimelig andel af indflydelse ift. de store stater. Dette er nok det bedste argument vi længe har hørt ift. deres stemmesystem. Ellers er det helt rart at møde nogle åbne og berejste amerikanere med et nysgerrigt og vidende syn omkring Asien, men også Europa.

 

Aften

Tilbage på vores cruiser begynder vi at sejle afsted igen og cruiseren lægger sig på et tidspunkt for anker sammen med fem-seks andre cruisere indenfor kort afstand. Ganske fint, at vi ikke ligger helt alene ude i ingenting. Ellers går eftermiddagen og aftenen med køkkenskole, hvor vi alle lærer at lave ruller; herefter en overdådig middag med en masse retter, som børnene heldigvis finder glæde og smag i.
Efter middag har børnene mulighed for at fiske efter fisk og blæksprutter ved hjælp af en projektør, der lyser i vandet. De lærer herudover en teknik for at tiltrække havets dyr, men trods adskillige nysgerrig fisk og en enkelt blæksprutter er der ingen, der bider på. Øv.

 

Dag to

Næste dag starter med en halv times tai chi på dækket med vores kaptajn og kok som instruktør. En herlig start på morgenen. Efter morgenmad er dagens aktivitet kajakroning og besøg på grotte og strand. De øvrige passagerer (seniorerne og backpackerne) har kun en enkelt overnatning på havet og skal tilbage, så dem siger vi farvel til. Efter morgenmaden går der kun kort tid før vi bliver hentet af en mand, der hedder Den, og vi sejler med ham med motorbåd over til hans skib, hvor vi går ombord. Vi er de eneste gæster, som han har denne dag, så vi har det hele for os selv. Dvs. udover Den og hans to assistenter. Vi sejler i ca. en times tid ud til et område, hvor han fortæller, at vi skal sejle i kajak over til en grotte, så mandskabet gør to kajakker klar udover hans egen, og vi begiver os afsted over vandet.Vi padler i ca. 10 minutter og ankommer til en lille strand, hvor vi går i land. Selve grotten og dens åbning virker ikke så stor udenfor, men Den udstyrer os med lommelygter og forklarer os, at vi skal udforske grotten.

 

Selve grotten er omkring 2000 kvadratmeter stor og går ca. 150 m ind fra selve stranden. Den er mørk, jo længere man kommer ind, men lygterne hjælper fint med at lyse op. Den forklarer, at grotten bruges til forskellige formål udover at være en turistattraktion. Når kraftigt uvejr eller storm har ramt Halong Bay, søger fiskerne tilflugt i grotten – herudover har de også tilladelse til at holde en årlig fest, hvor mange af de lokale får lov til at slå sig løs. Dette er der nu ikke spor af, de grotten holdes pæn – netop også fordi hele Halong Bay er på UNESCOs verdensarv, og det stiller visse krav. Et par flagermus flyver over vores hoveder og drengene prøver ihærdigt at “fange” dem med lysstrålen dog uden held.
Den viser os stalaktitterne, som   “gror” fra loftet og ned. Han viser os også en ung stalagmit, som ligger på overfladen under os. Den er meget lille, på størrelse med en knyttet næve, og vi får at vide, at I de fem år, som Den har arbejdet som guide er denne lille stalagmit ikke vokset. Med andre ord kan man tænke sig, hvor mange år, det tager for en stalagmit at vokse sig stor – det er ikke i tusinder, men snarere millioner af år.

Efter endt grotterundvisning ror vi tilbage til Dens skib og når at tage nogle udspring og en lille svømmetur på hans skib, inden der serveres en pragtfuld frokost. Vi får masser at spise og drikke og efter frokost får vi lejlighed til at ro (alene) over til en nærliggende strand, hvor vi har mulighed for at bade og se os lidt omkring ( og i Hannibals tilfælde slå hovedet let mod en sten), inden vi sejler tilbage med Dens skib til vores egen Calypso Cruise.

 

Eftermiddagen og aftenen står på samme program som dagen inden; kokkeskole, middag og fiskeri – og nu med en række nye gæster på skibet som kommer fra USA, Argentina og England.

 

Dag tre

Dagen derpå – og sidste dag på Halong Bay – starter med morgenmad og så hurtigt afsted over til en af de nyere attraktioner, som er med på programmet; besøg i en grotte, som ligger lidt oppe ad klippen – og herefter igennem grotten og ud til en udsigtspost Vi sejler med de øvrige gæster på vores skib over til denne grotte, men desværre er der allerede mange turister, der er trangt og ikke specielt spændende. Udsigtsposten med udsigt over skibene er fin, men ikke imponerede i sig selv, og det virker som om, at man har forsøgt at finde noget nyt og spændende at tilbyde alle cruise-turisterne. Denne opgave bliver ikke løst.

Tilbage på vores eget skib spiser vi senere på formiddagen en god brunch (af vietnamesiske retter, forstås) og ved middagstid er vi tilbage ved Halong, hvor vi tager afsked med de sidste par dages sejltur i det smukke farvand. Det har helt sikkert trods sidste dags skuffende attraktion som helhed været en stor oplevelse og børnene har hygget sig og oplevet rigtig meget. Vi rally-køres (sådan føles det) med minibus tilbage til Hanoi, hvor vi sættes af omkring kl. 18 og begynder her forberedelser til næste dags 11 timers lange tog-tur som skal bringe os til Dong Hoi, hvor vi skal besøge nationalparken Phong-Nha.